B4s NZ blog

“Regn, tornadoer, oversvømmelser — det er vores sommer.

Familer gentænker deres ferieplaner på årets længste dag, som bragte vejrmæssigt kaos.

Normalt bringer juledag solskin og atter solskin. Men i går, på årets længste dag, blev Auckland ramt af en mini-tornado, Christchurch havde oversvømmelser, og havets temperatur forblev 3 grader under normalen, for 11. dag i træk.

Andre steder skabte tordenbyger, lyn og haglstorme kaos, og mange må re-planlægge deres badeferie lige nu.

Man kan knap kalde det sommer. Temperaturen i Auckland er mellem 13 og 19 grader, i Wellington mellem 10 og 18 grader, og i Christchurch vendte den på 8 grader før den sneg sig helt op på lindrende 17 grader!

Meteorolog Geoff Sanders sagde at vejret opfører sig ‘ret bizart’, men at mini-tornadoen i Auckland såmænd stod godt mål med torden og lyn andre steder i landet.”

… sådan kan man læse på forsiden af “The New Zealand Herald” her til morgen. En avis vi for tiden køber hver dag, fordi vi ikke har en selepude til børnene, og derfor bruger den til at løfte dem lidt i vejret så de lidt bedre kan nyde udsigten.

Og ganske rigtigt, vejret i National Park var kraftige byger og lav sigtbarhed og 9 graders varme. Så vi skyndte os at pakke sammen og køre sydpå. Vi droppede at køre den snoede vej igennem ørkenområdet på den anden side af National Park da det var dårligt føre, og tog istedet den direkte vej til Wellington. Den tur bringer os tæt på kysten, hvor der er forbavsende fladt og kønt — men til gengæld ganske trafikkeret i dag, så det tog alligevel 4 effektive køretimer at komme frem, afbrudt af passende spise og tisse-pauser undervejs.

Lige så snart vi kom ned i 200-300 m højde skiftede vejret, og her til aften i Wellington sneg temperaturen sig op på 21 grader, og solen har skinnet det meste af tiden. Det har blæst en del, men det er løjet lidt af nu, og udsigten lyder på 8 m/s for i morgen, med dønninger på omkring 1 m. Hvis det holder til i morgen eftermiddag bliver det nok ikke så slemt at sejle over Cook strædet til sydøen, modsat for nogle dage siden, hvor de var nødt til at aflyse nogle af færgeafgangene på grund af mere end 6 m høje dønninger! I den forbindelse er det værd at huske på at vi har bevæget os fra omkring 35. breddegrad ned på 41. breddegrad, og dermed befinder os i det bælte af Stillehavet som kaldes “The Roaring Forties” (de brølende 40′ere). Det er ikke for ingenting at Wellington er kendt som en meget vindomsust by.

Så i dag har vi købt lidt mere varmt tøj, bl.a. en hue til Simon og et par fingervanter, som vi måske får brug for hvis vejret fortsætter sådan her, når vi skal helt ned sydpå.

I morgen skal vi lige forbi og have checket et dæk hos udlejningsbureauet inden vi tager med færgen, så der bliver nok ikke så megen sight-seeing i Wellington i denne omgang. Området vi bor i er et typisk by-område, og selvom der er bjerge i baggrunden, så ligger der både en motorvej og en jernbane lige i nærheden af motellet, som vist er et meget typisk motel i motel-klassen… og iøvrigt har nogenlunde samme lege-udstyr som de fleste andre moteller åbenbart også har her

Så bare rolig, der er ikke udsigt til nye vandfalds-billeder lige med det samme.

Vi har forresten provianteret lidt ekstra i dag; vi kommer først til Nelson ved 20-tiden i morgen, og ved ikke helt om der er åbent d. 24. om aftenen, så vi må hellere være beredt på lidt af hvert. Juleaften har vi ellers snakket om at fejre ved at spise burgere (børnenes valg), men nu må vi se om der er åbent for os — eller vi igen skal prøve at gen-åbne en restaurant! Gaverne skal først overrækkes d. 25. om morgenen, igen efter børnenes eget valg. Så vi prøver at leve os så godt ind i traditionerne som muligt.