Regnskov i regnvejr

I dag stod vi tidligt op, og koerte afsted inden kl. 7.00, mod Franz Josef. Vi spiste morgenmad paa vejen, saa vi kunne komme hurtigt ud ad doeren.

Det er endnu en flot tur, hen over et par bjergpas og ned langs vestkysten af sydoeen. Landskabet er meget anderledes end paa nordoeen, og veksler mellem omraader med skovklaedte og meget frodige bjerge, og omraader, der er helt flade. Specielt vestpaa er der meget frodigt. Hvis man stopper og og gaar ud og lytter, saa kan man godt fornemme at man er i en regnskov. Lydene er helt anderledes, og der er masser af fremmed fuglesang.

Paa der foerste af vores stop blev vi overfaldet af sandfluer, som pludselig var alle vegne — ogsaa inde i bilen, da doeren et oejeblik stod aaben! Anne Dorte kastede sig ud i en fluekrig for at blive af med de mindst 50 fluer, som var inde i bilen. De var heldigvis ikke saa aggressive, men de bider, saa man kan maerke det!

Paa et andet stop tror vi nok vi hoerte en kiwi-fugl. Den har en karakteristisk sang, som boernene kalder for en “bo-dyt” lyd, og denne her loed naesten ligesom de to toej-kiwi’er som boernene har faaet. Vi har ogsaa hoert en “Bell-bird”, som synger meget flot — og saa har vi set masser af rovfugle og et vaeld af smaafugle. Der er ogsaa store flokke af hjorte — paa hjortefarmene :-) Og vi har set smaa kaniner, som loeber rundt langs vejene.

Skovbruget hernede drives ioevrigt lidt anderledes end i Danmark, os bekendt. Vi faelder typisk kun dele af traerne i et omraade ad gangen, men her er det aabenbart almindeligt at rydde et helt omraade foer det bliver plantet til igen. Man kan derfor komme forbi et bjerg hvor den ene halvdel er plantet til og skovklaedt, og den anden er helt bar og ryddet. Det ser lidt underligt ud… men jo laengere man kommer ned langs vestkysten, jo flere helt uberoerte omraader er der.

Et tredie stop ved frokosttid gav os mulighed for at se en kaempe sampling af tepotter paa den cafe hvor vi spiste. Der var mange hundreder af dem, bl.a. ogsaa en der var formet som Peter Plys. Sikkert meget sjov at se paa, men nok ikke saa nem at haelde af…

Helt fremme naaede vi ogsaa en tur ud til selve Franz Josef gletcheren. Den ligger i regnskoven, og der regner det selvfoelgelig. I dag endog ganske saerligt meget, saa vi havde god brug for alt vores regntoej…

Men inden vi naaede saa langt oplevede vi noget lidt mere dramatisk. Paa den sidste nedkoersel lidt inden Franz Josef, saa koerte autocamperen lige foran os pludselig af vejen, ned i groeften (heldigvis ikke ud over kanten paa den anden side), og brasede ind i nogle traer, foer den med et brag stoppede med roeg ud af motoren! Saa vi maatte lige stoppe og hjaelpe de to uheldige og noget chokerede tyskere, der dog heldigvis ikke var kommet noget til selv. Det tog lidt tid at koere til et sted hvor telefonen havde daekning, saa vi kunne ringe efter assistance, og tilbage igen.

Naa, tilbage til naturen: Som naevnt, saa er skovene her deciderede regnskove visse steder, og de er meget taette og uigennemtraengelige. Her hvor vi bor nu, paa Franz Josef YHA, ligger vores vaerelse lige ud til regnskoven bag os, og det er spaendende at hoere alle de anderledes fuglelyde. Vi skal tidligt op i morgen for at koere en endnu laengere tur, ned til Te Anau. Turen i dag tog effektivt 6 timer, og turen i morgen tager nok mindst 7h30m at koere, plus tid til stop undervejs. Men mon ikke fuglene i regnskoven her bagved kan vaekke os?

(YHA betyder forresten Youth Hostel Association — siger Anne Dorte jeg skal skrive).

P.S.: Jeg (Anne Dorte, som skriver dette “P.S.”) har sovet det meste af turen, saa jeg har ikke set ligesaameget af naturen som de andre. Men jeg hoerte Kiwi fuglen ;-)

[Beklager stavefejl og manglende billeder; jeg kan ikke kopiere fra min egen PC til denne her maskine der er paa nettet, saa jeg maatte skrive det hele ind igen her til aften, og det gik lidt staerkt...]

2 Comments so far

  1. Bodil on December 30th, 2004

    hej med jer,ja så har jeg også fundet ud af at sende en hilsen! det er spændende at følge jeres tur og hvor har I oplevet meget.ove og jeg vil ønske jer godt nytår,vi skal fejre det med lille silke.Vi glæder os til at se dig på klinikken igen Lene.Mange hilsner Bodil

  2. Lars, Birgitte, Daniel, Andreas og Nikolaj Lynge on December 30th, 2004

    Hej alle sammen.
    Vi har lige siddet sammen og kigget på siden og jeres spændende oplevelser sammen med Dorthe og Frans. Frans har selv været på NZ og fulgte spændt med i jeres tur. Han siger i øvrigt, at I har de bedste oplevelser til gode på Sydøen. Så det kan I jo bare glæde jer til.
    Håber I får et godt nytår, det bliver spændende at høre, hvordan det forløber på den anden side af jorden. Vi regner med at sende nogle raketter af, men jeg tvivler desværre på, at de når så langt, så I kan se dem.
    Ha’ det rigtig godt – glæder os fortsat meget til at se jer snart.
    Tusind knus fra alle os + Dorthe og Frans, Hanne og Kjeld.