Saa vender vi hjem
Så vender vi hjem…
Efter nogle spændende dage i flotte omgivelser gik turen i dag sydover igen, gennem et fladt landskab. Vi bestemte os for at køre til “Lands End” i Bluff, som ligger for enden af SH 1 (State Highway) — eller som de selv skriver det i Bluff: “The beginning of SH 1″… alt afhænger som bekendt af perspektivet 
Bluff er ikke helt det sydligste punkt på sydøen, men det er så langt som man kan komme på almindelige veje og uden at køre et par timer ekstra for blot at nå 5 km sydligere. Og da det hernede hedder “From Cape Reinga to Bluff” når vi siger “Fra Skagen til Gedser”, så var det godt nok for os.
På vejen kommer man igennem Invercargill, der ligesom Bluff er en flad, åben by, præget af livet tæt på havet. Området dér, såvel som området omkring Dunedin længere nordpå, har mange skotske rødder, hvilket man kan se på vejnavnene og på arkitekturen. Invercargill er en forholdsvis rig by, eftersom det er den største handelsby i et område med masser af god og rig landbrugsjord. Bluff derimod er ikke en voldsomt charmerende by. Mange bygninger trænger til en kærlig hånd, og der ligger en stor aluminiumsfabrik, som får sin energi oppe fra et vandkraftværk ved Manapuri nær Te Anau.
Der er en lille bakke på små 250 m, Bluff Hill, hvorfra der er en fin udsigt over sydøen og ud til Steward Island — når det er godt vejr, hvad det ikke var i dag! Det nærmeste vi kom til Stewart Island var et kik på færgen derover, som dukkede ud af tågerne på sin vej tilbage til Bluff. Færge er måske så meget sagt, men en båd på fiskekutterstørrelse i fast rutefart kan vel med lidt god vilje kaldes en færge…
Det sydligst vi kommer er her i Bluff, hvor der ved “Lands End” står skiltet som I kan se på billedet. Der manglede en indikation af afstanden til Taastrup, men GPS’en kunne fortælle os at vi var 18.076 km hjemmefra — og det er nok stort set det længste man kan komme, hvis man stadig vil have fødderne på land. Vi mødte også et par cyklister, som var startet i Auckland, havde cyklet nordpå til Cape Reinga, hele vejen ned til Bluff, og nu “blot” skulle tilbage til Auckland igen. Det er en noget bakket tur visse steder, på nok omkring 3.000 km i alt. Og de fleste steder er der ikke cykelstier, så det foregår sammen med trafikken, og endda ofte på selve kørebanen på de mange smalle veje i bjergområderne.
Og her, med den koldere antarktiske vind susende op mod os, knap 4.500 km fra sydpolen, vendte vi igen næsen hjemad.
Vi har indtil nu kørt sydover, længere og længere væk hjemmefra, på nær en af de første dage hvor vi kørte nordpå. Og fra nu af kører vi altså tættere på Danmark igen.
Efter i alt 6 timers kørsel, knap 500 km, på forholdsvis flade og gode veje, er vi kommet til Portobellos snoede veje på Otago halvøen. Vi bor lige ned til vandet, et hyggeligt og roligt sted i helt nye værelser, med udsigt over en lille bugt med masser af vandfugle, og skal bruge et par dage på at kikke på dyrelivet her.